BMW kunne ikke lade de lækkede billeder af den nye M6 Gran Coupe gå forbi deres næse uden at gøre noget ved det. Derfor valgte de i morges at offentliggøre samtlige billeder, en video og alle specifikationerne.

Samme motor, men bedre acceleration
Den nye BMW M6 Gran Coupe får som forudsagt glæde af den samme 4.4-liters biturbo V8-motor, som også er at finde i M5 og M6 Coupe og Cabriolet. Det tvagsfodrede krafværk leverer 560 hestekræfter mellem 6.000 og 7.000 o/min. og et maksimalt drejningsmoment på 680 Nm mellem 1.500 og 5.750 o/min. Desuden kan den levere en skrotpræmie på mere end 100.000 DKK.

En standard syv-trins dobbeltkoblingsgearkasse fra M-divisionen med Drivelogic er koblet til baghjulene, der også er udstyret med en Launch Control-funktion for maksimal acceleration, lavhastigheds assistance for ekstra komfort og automatisk Start-Stop funktion for bedre brændstoføkonomi.

Alt dette resulterer i en acceleration fra 0-100 km/t på blot 4,2 sekunder, hvilket er ligeså hurtigt som Coupe og Cabriolet modellerne og hurtigere end BMW M5. Dette må siges at være noget af et fremskridt for den tyske bilproducent.

Og skulle 100 km/t ikke være nok, så kan du jo passende fortsætte hele vejen til den elektronisk begrænsede tophastighed på 250 km/t. Og skulle det så heller ikke være nok, så er der også råd for det. BMW tilbyder nemlig en M Driver-pakke, der rykker grænsen til 305 km/t!

Brændstofforbruget er som man kunne vente sig af en bil i denne klasse ikke just lavt. Ved blandet (meget pæn) kørsel, sluger den tørstige familiebil én liter benzin for hver gang man runder de 10 kilometer. CO2-udledningen lyder på 232g/km.

Udstyret som andre M-modeller
Ligesom de andre M-modeller, byder også BMW M6 Gran Coupe på carbon-keramiske bremser, Dynamic Damper Control, M Servotronic samt et par store 20-tommer letmetalfælge.

Som prikken over i’et er den coupe-lignende familiebil udstyret med de sædvanlige M-kendetegn, såsom kromgrill, nye kofangere, dobbelte udstødningsrør på hver side af den store diffuser, kulfibertag, sportsrat og sportssæder plus forskellige målere på instrumentbrættet.

BMW M6 Gran Coupe lanceres i Europa i maj 2013. Prisen er stadig ukendt for det danske marked.